PANDELLS HJEMMESIDE
www.pandell.dk
 

Forside

Lone Pandell

Niklas Pandell

Vores nye hus

Nordkyststien 2021
- Søndag den 1. august
- Mandag den 2. august
- Tirsdag den 3. august
- Onsdag den 4. august
- Torsdag den 5. august
- Fredag den 6. august
- Lørdag den 7. august

 

 

 

 

 


Torsdag den 5. august: Helsingør til Saunte

Efter gårsdagens lange tur på over 30 km, virkede det temmelig overkommeligt kun at skulle gå til Sauntehus Slotshotel i Saunte. Vi startede derfor torsdagen med at være lidt kulturelle og gå en tur til Kronborg Slot, som lå få km fra Hotel Hamlet.


Farvel Hotel Hamlet - og ikke på gensyn!

Lone ved havnen med Kronborg Slot i baggrunden.

Ikke et ondt ord om Converse, men det var nu meget rart at få sine New Balance sko på igen til at vandre i. Læg mærke til t-shirten fra Copenhagen Half Marathon, det må give en smule street credit som vandrer.

Kronborg Slot.

Slotspladsen.

Der var nu lidt mere stil over tøjet i gamle dage, vi følte os måske en smule underdressed i skinny jeans og kondisko.

Dronningen sidder klar til at tage imod.

Hvad har jeg nu gjort galt? Jeg opfører mig da altid eksemplarisk!

Er det det, man kalder for et grovkøkken?

Hvis Holger Danske skal vågne til dåd, når Danmark har brug for det, så vil jeg nok mene, at den lur må være overstået nu.

Der var også stil over spisestuerne i gamle dage.

Udenfor Kronborg er der en model, som er spændende at se på.

Så er vi på vej fra Helsingør til Sauntehus, og på vejen kom vi forbi den meget flotte Hellebæk Kirke.

Vi elskede simpelthen udsgiten ud over havet og kunne ikke lade være med at stoppe op og tage billeder.

Det sidste stykke op til Sauntehus Slot gik vejen gennem skoven.

Så er vi nået til Sauntehus Slot, og med friske ben efter en kort tur på knap 21 km - eller et lille halvmaraton. Sjovt som tingene bliver sat i relief, når man lige har gået over 30 km dagen før.

Sauntehus Slot bød på fine, gamle værelser.

Værelset havde en fin balkon med den smukkeste udsigt til slotshaven - det var noget helt andet end Hotel Hamlets udsigt til nabohuset!.

Inden aftensmaden havde vi tid til at nyde en kop kaffe på terrassen med udsigt til slotshaven. De havde vist aldrig hørt om det der nymodens caffe latte, til gengæld fik vi kaffe og mælk serveret i de fineste sølvkander.

Sauntehus Slot var virkelig et besøg værd med smukke, gamle stuer.

Som ventet bød den 3-retters slotsmenu på en sand oplevelse for alle sanser - det var både smukt og velsmagende.

Det her var lige, hvad to trætte pilgrimme havde brug for.

Vi sluttede af med et fantastisk osteanretning, og så var vi klar til at gå trætte, men mætte og tilfredse i seng.

Til foregående dag --- Til toppen af siden --- Til næste dag


 

Lone & Niklas Pandell, Valmuevænget 14, 4200 Slagelse
© COPYRIGHT 2020 ALL RIGHTS RESERVED PANDELL.DK